Vores historie og mission

Professionel opformering med passion for at udfordre branchen med målet om at sikre det bedste griseliv

Vi arbejder for at højne dyrevelfærd, arbejdsglæde og økonomisk bundlinje

" Ved vores valg af genetik, var det helt afgørende at genetikken kunne leve op til vores høje ambitioner for dyrevelfærd "
Bertel Hestbjerg
Medejer af
Bovbjerg Genetics A/S

Vi mener at dyrevelfærd og sund økonomisk bundlinje hænger sammen ved valg af TN70

Med TN70 så vi en mulighed for at kunne optimere dyrevelfærd samtidig med at have en sund økonomi. 

Dyrevelfærd betyder for os, at grisene har det godt i deres levetid, hvilket forudsætter at vi både har den rette genetik og de rette rammer. 

Med Topigs Norsvin genetikken oplever vi, at vi fx. uden brug af ammesøer og mælkeerstatning, har en so der har eminent malkeevne og god yvertilgængelighed, og at TN70 soen altså er i stand til at passe sine egne pattegrise.

 

 Resultatet af sunde pattegrise er lavere dødelighed, høj fødsels- og fravænningsvægt og i sidste ende nogle slagtesvin med høj kødprocent og kapacitet samtidig med lavere fodermomkostninger. 

TN70 poltes egenskaber betyder, at vi har mulighed for at fokusere på optimering af produktionen og allokerer ressourcer til at optimere de fysiske rammer og udfordre danske griseproduktion.

Om os

Bovbjerg Genetics A/S blev etableret i 2018 med et ønske om at tilbyde TN70 polte til danske griseproducenter. 

Vi startede med en bedrift i Stenderup ved Horsens. Efterspørgslen fulgte hurtigt udbuddet og i 2019 udvidede vi med endnu en bedrift ved Kåstrup i Thy.

I 2023 flyttede besætningen i Stenderup til nye rammer ved Tarm og med denne ændring vil vi have en kapacitet på 1800 renracede Topigs Norsvin landracesøer med mulighed for at tilbyde op i mod 22.000 TN70 polte til danske landmænd.

Bovbjerg Genetics ejes af Henrik Bovbjerg og Bertel Hestbjerg. Henrik er direktør i selskabet, som også har en professionel bestyrelse.

Vores mission

Vi ønsker at gøre det muligt for danske landmænd at bruge en bæredygtig genetik

Vores vigtigste opgave i vores arbejde med griseliv er at sikre, at grisene har de bedste rammer og genetiske potentialer, når dyrevelfærd og økonomi skal gå hånd i hånd.

Vores mission er at udbrede TN70 polte, fordi det er en gris, vi ser kan løfte barren for danske griseproduktion på grund af mange års avlsarbejde, som resulterer i bæredygtige egenskaber. 

Grisenes gode potentialer betyder, at landmanden kan kanalisere ressourcer til at fokusere på optimering, rammer og udvikling.

Vil du vide mere om virksomheden?

Vi står altid klar til at svare på spørgsmål, og du er altid velkommen til at tage direkte kontakt til os.

Scroll to Top