Landbrugsavisen, den 16. november 2019
Bovbjerg Genetics, der driver svineavl i Danmark på basis af gener fra Topigs Norsvin, øger sin produktion som følge af stor efterspørgsel.
Uddrag fra Landbrugsavisens artikel, den 16. november 2019
“Vi har hidtil haft tæt på udsolgt af vores dyr. Vi er kommet dertil, at jeg på det seneste har sagt nej til tre-fire producenter, der gerne vil prøve vores polte af i mindre målestok, men jeg er nødt til at have fokus på vores faste kunder, for ellers har vi ikke nok dyr at sælge til dem”, forklarer han og uddyber:
“Vi oplever løbende producenter, som vil have nogle få af vores polte for at prøve vores genetik af, og det er også på den måde, salget er vokset for os. Folk har prøvet dyrene af og har derefter kunne se nogle af de egenskaber ved TN70-soen, som vi er gået ud og har fremhævet”, siger han.
Bertel Bovbjerg betegner de foreløbige salgstal som en kæmpe succes, som han mener er skabt via netværk og flere ture med danske svineproducenter, der er kørt i bus til Holland for at se besætninger, der benytter Topigs Norsvin-genetik.”
Billede: Bovbjerg Genetics